Varekurv

0 varer
DKK 0,00

Hudforyngelse

Hudforyngelse

 

De fleste kunne tænke sig at bevare et friskt og ungt udseende hele live igennem. Det er dog ikke så nemt, idet huden forandre sig med alderen.

Når huden igennem længere tid har været udsat for sollys, udvikles alderstegn som pigmentforandringer, rynker, slap hud, udvidede pore og sprængte blodkar.

Man kan ikke bremse hudens naturlige ældningsproces, men med Ellipse metoden kan man forbedre hudens struktur og udseende markant.

Hvordan virker Ellipse behandlingen på hudens struktur.

Metoden benytter lys, som trænger ind i læderhuden (dermis) hvor der fremkaldes en ganske let og kontrolleret inflammation. Herved produceres vækstfaktorer, der igen stimulerer hudens celler til at øge produktionen af collagen og elastin. (Collagen og elastin er de elastiske fibre, der giver styrke og smidighed til huden).

Denne proces bevirker at huden kommer til at se yngre og friskere ud.

Denne virkning er dokumenteret ved kliniske forsøg, hvor collagen dannelsen øges med i gennemsnit 92 %, 2 til 3 dage efter behandlingen i forhold til hudens normale produktionshastighed af collagen. Denne produktion holder sig højere end normalt og falder løbende over de næste 2 til 6 måneder, indtil produktionen når normalniveauet igen.

Forbehandling af huden anbefales med en exfolierende rens, evt. frugtsyre behandling 1-2 uger før behandlingen, Med forbehandling øges overhudens omsætning af overhudsceller, hvorved døde celler falder af og nye celler dannes. Derved øges hudens lys gennemtrængelighed og effekten forbedres.

Der anbefales 3 behandlinger med 4-6 ugers interval. Herefter 1-2 behandlinger årligt for at vedligeholde collagenproduktionen.

Da Ellipselyset nemmest trænger igennem en lys hud, er det vigtigt at huden ikke er solbrændt eller brun af selvbruner.

Der må ikke solbades 6-8 uger efter behandlingen. Ophold i solen skal foregå med solfaktor 30.