Udtalelse Mathilde
Min oplevelse på skolen er rigtig god. Både det praktiske og teorien er lærerig. Man lærer en masse og kommer godt omkring alle emner indenfor kosmetologfaget. Vi kommer på nogle gode kurser under uddannelsen. De professionelle er rigtig søde og hjælpsomme. Der er altid en, der er med os elever, og man kan altid finde en at spørge om hjælp. Det gør det trygt at være her. Vi har et godt fællesskab mellem elever og professionelle. Der er ingen forskelsbehandling, bare fordi du er elev. Vi prøver selv behandlingerne og produkterne. Det er rigtig rart, så man bedre selv kan hjælpe kunden, og man har en endnu bedre forståelse for behandlingen og produktet. Klinikken er ren og pæn med dejlig beroligende musik, som er et helt fantastisk miljø at omgives i – både for kunder og os, der er der til hverdag. Stor anbefaling at gå på Silkeborg Kosmetologskole.
– Mathilde



