Vi uddanner fremtidens kosmetologer – er du én af dem?
Silkeborg Kosmetologskole – 33 års erfaring og kvalitet i undervisningen
Silkeborg Kosmetologskole har uddannet kosmetologer i mere end tre årtier. Med 33 års erfaring er vi en af landets mest veletablerede og respekterede kosmetologskoler.
Bag skolen står jeg, Stine Dahl, med 20 års erfaring som kosmetolog og 16 år som klinikejer i både Herning og Silkeborg. I mine klinikker har vi specialiseret os i behandling af hudsygdomme og generel hudpleje – altid med en holistisk tilgang til kunden.
Gennem årene har jeg haft mange elever fra Silkeborg Kosmetologskole i praktik, og det er tydeligt, at vores elever er eftertragtede. Mange kommer hurtigt i arbejde – flere starter endda i klinik allerede under uddannelsen.
Vi brænder for at udvikle fagligt stærke og selvstændige kosmetologer, som er klar til at møde virkelighedens krav og kunders behov. Her kombinerer vi faglighed, praksis og passion for skønhed – og det kan mærkes.
Om uddannelsen
Uddannelsen til kosmetolog varer 12 måneder og kombinerer teori og praksis, så du som elev opnår både faglig viden og solid, praktisk erfaring.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med erfarne, uddannede kosmetologer og får indblik i det virkelige klinikliv fra starten.
Ved endt uddannelse bliver du lægeeksamineret kosmetolog, og du modtager desuden diplom i følgende specialkurser: Lycon hårfjerningskursus, Shellac neglebehandling og Beauty Angel lysbehnadling.
Vores næste holdstarter er i september – og vi optager elever fra hele Jylland, bl.a. fra Silkeborg, Herning, Ikast, Holstebro, Viborg, Aarhus og Ringkøbing.
Er du klar til at starte din rejse som kosmetolog? Så glæder vi os til at høre fra dig.